Biologi
Sugemallen findes i mange farvevarianter men er oftest brun med mørke aftegninger. Den er godt kamoufleret på bunden af søer og floder og sidder ofte på træstammer eller gemmer sig under visne blade.
En del sugemaller har yngelpleje. Hannen finder en hul træstamme eller graver en hule og lokker hunnen derind. Hunnen lægger de kraftigt orange æg, men ellers klarer hannen resten. Han passer både æg, larver og de helt små unger, indtil de skifter farve fra orange til gråbrun. Herefter er de bedre kamoufleret og kan klare sig selv.