Biologi

Midt inde i den sydamerikanske regnskov lever en fugl, hvis særprægede alarmkald har givet den sit navn. Den gråryggede trompeterfugl er én ud af kun tre nulevende arter af trompeterfugle, der alle er kendetegnet ved deres specielle lyde og levevis.

Trompeterfuglen er ikke meget større end en høne, men idet den vejer næsten 1.5 kg, er den ikke specielt god til at flyve. Den tilbringer derfor størstedelen af sit liv nede på skovbunden, hvor dens mørke fjerdragt virker som en effektiv kamuflage. Når mørket falder på, bevæger den sig dog op i træerne ved at hoppe fra gren til gren. Her kan den sove trygt og godt.   

Føler trompeterfuglen sig truet, vil den typisk forsøge at løbe væk. Selvom den ikke er god til at flyve, er den overraskende hurtig på benene. Trompeterfuglen vil samtidig afgive sit før omtalte alarmkald, der med lidt god fantasi kan minde om lyden fra en trompet. Andre vil dog mene, at alarmkaldet snarere lyder som om, at trompeterfuglen slipper en vind! Faktisk troede man helt op til starten af 1900-tallet, at trompeterfuglen udsendte sit alarmkald via endetarmsåbningen. Det er dog ikke tilfældet. 

I naturen lever trompeterfuglen normalt i flokke på 5-10 fugle, men flokke på op til 100 fugle er også set. Trompeterfuglen har en særlig ynglebiologi, der kun ses hos ganske få andre arter. Én dominerende hun danner et harem bestående af flere bejlende hanner.

Selve kurmageriet finder sted i starten af regnsæsonen, således at ungerne kommer til verden, når der er mest mulig føde i form af frugt og insekter. Når en han skal gøre indtryk på en hun, spreder han sine vinger ud og danser rundt omkring, mens han sparker blade og grene op i luften og trutter på livet løs. I sin iver for at imponere hunnen kan han endda finde på at hoppe op i luften og lave egentlige koldbøtter. Accepterer hunnen hans tilnærmelser, vil hun vende bagdelen til, og parringen kan finde sted.

Hunnen parrer sig gerne med flere hanner. Fugle har et såkaldt sædgemme, og idet hvert æg i et kuld befrugtes separat, kan der godt være flere fædre til et enkelt kuld. Der bygges ikke en egentlig rede. I stedet lægger trompeterfuglen sine 3-5 æg i et hult træ, hvorefter alle medlemmer i flokken skiftes til at udruge æggene og made ungerne, når æggene klækker efter 28 dage. De nyklækkede unger er brune med sorte striber men skifter til den voksne fjerdragt efter 6 uger.

Relation til mennesker

Trompeterfuglen er relativt let at tæmme og holdes derfor ofte som kæledyr af de mennesker, som lever i regnskoven. De er nogle fortrinlige vagtfugle. Med deres høje advarselskald gør de tydeligt opmærksom på indtrængende gæster, og desuden er de gode til at finde og dræbe små slanger, der ofte kommer for at æde de mus og andre smådyr, der typisk findes omkring menneskelig bebyggelse.

Selvom trompeterfuglen er glad for at spise slanger, består størstedelen af dens føde af frugt. Idet trompeterfuglens flyveegenskaber ikke er specielt imponerende, er den afhængig af områdets aber, når den skal finde føde. Den følger simpelthen efter aberne, og når de kravler op i træerne for at spise, falder der som regel en del frugt ned på jorden – lige ned i gabet på trompeterfuglen.

Overfor andre dyrearter kan trompeterfuglen godt virke som en noget temperamentsfuld lille fugl, der gør sit ypperste for at jage dem ud af sit territorium. Overfor andre flokmedlemmer er trompeterfuglen til gengæld helt anderledes hjælpsom og loyal. Alle hjælper alle med alt, og bliver én i flokken syg eller kommer til skade, bliver de ved dennes side til det sidste.

Denne loyalitet overfor sine flokmedlemmer har kostet mere end én trompeterfugl livet. Indianerne spiser trompeterfugle med stort velbehag, og fanger de én, er det ikke ualmindeligt, at de andre flokmedlemmer strømmer til for at hjælpe sin sårede kammerat - og så er de lige til at fange!