Stoooor alligator gør sin entré

200 kg og 330 cm! Så stor er den største af de to nye amerikanske alligatorer, der med et stort plask og vidt åbent gab gjorde sin entré i det flotte, nyrenoverede krokodilleanlæg i Sydamerika i går. De to alligatorer er et par, vi har lånt af Krokodille Zoo indtil marts, hvor de skal videre til Frankrig.

Det er ikke kun alligatorernes størrelse, der imponerer. Trods deres lidt bastante udseende kan de løbe forbløffende hurtigt – helt op til 56 km/t over korte afstande. Det skyldes, at de kan placere benene sådan, at hele kroppen hæves over jorden under løb. Det har dog også en ulempe: De mister nemt balancen, hvis de skal skifte retning.

Bliver du jaget af en amerikansk alligator, skal du derfor huske at løbe i et zig zag mønster! 

Modtag vores nyhedsbrev

Vi udsender et nyhedsbrev ca. én gang om måneden, så hvis du vil holdes opdateret, udfyld felterne. Det er helt gratis :)