I 2004 indgik Randers Regnskov et samarbejde med en indianerstamme i området Verde Sumaco i Ecuador. Aftalen går ud på, at Randers Regnskov støtter børnenes skolegang, mod at stammen lover at holde olieselskaber, plantagefirmaer og krybskytter mm. ude af området.
Randers Regnskov har netop bevilget 4.270 $ (ca. 27.000 kr.) til indianerstammen i Verde Sumaco. Pengene skal bl.a. bruges til at få en landmåler til at opmåle jorden og derved sikre dem et skøde på deres eget land. Flere fremmede personer, hyret af et olieselskab, har trængt ind på området og forsøgt at gøre krav på det.
Af andre nyheder fra Verde Sumaco kan nævnes, at stammen har valgt ny præsident. Den tidligere præsident blev afsat pga. hans positive holdning til olieselskaberne.
- Læs mere om Verde Sumaco
- Sådan kan du støtte indianerne i Verde Sumaco