Aardvarkungen går nu hele dagen sammen med sin mor, Maxima, i deres anlæg i Afrikagrotten. Ungen dier fint, men kun når den er vågen, og den er en rigtig sovetryne. Derfor går dyrepasserne jævnligt ind og vækker den.

Om natten bor ungen stadig alene i en varmekasse, men i løbet af et par dage vil vi forsøge at flytte den sammen med moderen - også om natten. Vi har været nervøse for, om Maxima vil komme til at ligge den ihjel. Men nu er ungen blevet meget mere robust, den tager på i vægt hver eneste dag. Ved den seneste vejning (se billederne!) stoppede vægten på 1704 gram.

Den eneste lille bekymring er dens højre øje. Vi tror den lider af hornhindebetændelse, men er ikke helt sikre. Vi giver den øjendråber og ser ellers tiden an. Vores dyrlæge er betænkelig ved at undersøge den nærmere. Det vil nemlig kræve en bedøvelse, og bedøvelse af aardvarkunger findes der ingen erfaring i og er risikabelt.

Mor Maxima har som førstegangsfødende gjort det meget flot. Hun passer godt på ungen, vasker den og producerer meget mælk.

Aardvarkungen får ikke længere sutteflaske. Den er slet ikke interesseret. Den vil meget hellere die hos Maxima, og det er endnu et sundhedstegn. Vi er meget fortrøstningsfulde, og Burgers Zoo i Holland, som har stor erfaring, giver os ret: ungen er ude over den kritiske periode.